I 6. del af krøniken "Det store århundrede" om familien Lauritzen, er det barnebarnet Eric som har hovedrollen i en veloplagt fortælling om barndom og opvækst i 1950'ernes Sverige. Et skønt bekendtskab for seriens fans - og også nye læsere.
Den voksne Eric sidder i 1968 midt under ungdomsoprøret og skriver om sin opvækst i 1950'erne. Eric lever en økonomisk tryg tilværelse med sin familie ved Saltsjöbaden. Men han er flov over de tæv, han får hver dag af sin far Harry. Stor er hans lettelse, da forældrene bliver skilt og han finder ud af, at Harry ikke er hans biologiske far. Men hvem så? Den lille familie flytter ind til Stockholm, da dens økonomiske fundament forsvinder, men selv om de er fattige, er de stadig fine. Eric og hans generation bliver overvældet af hele den amerikanske kultur, der vælter ind over Sverige, og som de voksne gør alt hvad de kan for at forbyde. Men der findes måder at sno sig på.
Ualmindelig fint portræt af en drengs opvækst, hans livsglæde og ihærdige søgen efter identitet. Også skildringen af det svenske samfund, som ikke har fundet sine ben efter den store krig og holder den unge generation i en sær uskyldstilstand, er fængslende og vældig godt beskrevet. Der optræder mange fortielser og tabuer i opdragelsens navn. Bogen er så helstøbt, at man godt kan læse den selvstændigt.
Forfatterens Ondskaben handler ligeledes - men mørkere - om en drengs opvækst samme tid og sted.