Sengül var 16 år, da hendes forbudte kærlighed, Hassan, blev slået ihjel af hendes lillebror. Det var faderen, der stod bag drabet. Motivet var, at han havde et - efter tyrkisk tradition - upassende forhold til Sengül. Omstændighederne omkring drabet var gruopvækkende, og efterspillet ikke mindre. Familien er i forvejen belastet af faderens voldsomme temperament, og mere generelt af livet som indvandrere i Danmark. Men drabet på Hassan sender familien ud i den ene krise efter den anden. Sengül flytter til en anden del af landet og får behandling for sine traumer. Faderen får 16 års fængsel og udvisning af Danmark. Sengül forenes senere med stumperne af familien, men det er stadig et ulykkeligt liv. Det samme gælder et senere ægteskab. For ca. et år siden blev hun kontaktet af et filmhold, der ønskede at lave en udsendelse om hendes historie. Det blev et vendepunkt for Sengül, og bogen er et resultat af arbejdet med filmholdet. Som læser rystes man over så megen umenneskelighed, og undres over hvorfor alle disse ulykker skal ramme ét stakkels menneske. Bogen er en håndsrækning til andre unge indvandrerkvinder, der er klemt mellem 2 kulturer. Den er et indlæg i samfundsdebatten og kan også gives til læsere af dramatisk virkelighedsstof.