Bøger / faglitteratur / erindringer

Ærlighed varer længst : 1933-1984


Beskrivelse


Politiker og foredragsholder Ib Dalsfledt (f. 1933) fortæller om sin opvækst og voksentilværelse frem til han går ind i politik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2009

af

af

Henrik H Pedersen

d. 5. okt. 2009

Til ældre læsere af "den jævne mands" biografi og gerne fra omkring besættelsestiden. Måske også særlig interessant for biblioteker i det vestfynske, idet Ib Dalsfledt har siddet mange år i Assens byråd og desuden arbejdet indenfor Civilforsvaret her. Kan evt. bruges til depoter for ældre.

Ib Dalsfledt (f.1933), politiker, forfatter og foredragsholder. Han har arbejdet 29 år som brandinspektør og civilforsvarsleder i Assens. Er desuden byrådsmedlem og viceborgmester i Assens. Har været formand for Social- psykiatriudvalget og medlem af Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti og senere løsgænger. Bogen er ifølge forordet første bind og dækker perioden 1933-1984. I forordet kaldes bogen endvidere for en slægtsroman af forlagsredaktøren, selvom jeg synes her tydeligvis er tale om en biografi om Dalsfledts slægt og hans egen opvækst, krydret med s/h familiefotos. Dalsfledts beskrivelse af opvækst og ungdomsår er interessante nok, men bogens senere mange kapitler om brand- og civil-forsvarsarbejde er for fag-nørder. Bogen er som sådan velskrevet og enkelt fortalt.

Minder om flere andre erindringsbøger fra de små forlag.

Enkel og beskeden biografi, også layoutmæssigt og som vil have en målgruppe blandt ældre læsere i provinsen og især på Vestfyn.