Bogens ærinde er at vise, hvordan organisationer leder og definerer sig selv via æstetikken. Det har organisationer gjort til alle tider, hvadenten de selv vidste af det eller ej. Og sådan er det fortsat. Bogen er en opfølgning på forfatterens En mærkelig lyst, 1998, om at iagttage kunst. På samme vis har han tidligere skrevet en bog om etik og siden fulgt op med Værdiledelse, 2000. Dog er det ikke den rene kunst, men brugskunst i bred forstand, der er bogens tema, idet den fokuserer på organisationers brug af brugskunst nærmere bestemt: organisationens image (versus identitet), organisationens retorik, organisationens fortællinger, reklame og arkitektur. Med andre ord handler bogen om organisationens verbale og nonverbale kommunikation til sig selv, sine medlemmer og sin omverden. Bogen indleder med et langt teoretisk afsnit om æstetik, som man godt må springe over for at gå direkte til de mere praktiske områder, hvor organisationen gør brug af æstetiske virkemidler. Bogen er spændende, anderledes, men ikke nem at gå til. En fremmedordbog og god evne til at fastholde forfatterens tankegang er nødvendige rekvisitter for den, der vil sætte sig ind i dette i øvrigt ret ubeskrevne emne.