En fascinerende rejse tilbage i tiden, hvor man ser på videnskabens oprindelse, men også om nye teorier i moderne naturvidenskab. Med andre ord er det en bog med forklaringer på hvorfor vi er til. For dem, der har interesse i naturvidenskab og de store filosofiske spørgsmål, der ligger til grund herfor.
Indledningen belyser, hvordan videnskab og filosofi hænger sammen. Bogen er herefter bygget op om fem spørgsmål: Hvorfor eksisterer verden? Hvad er virkeligheden lavet af? Hvorfor er der liv? Hvorfor er der mennesker? og Hvad er bevidsthed? For at komme tæt på svarene tages der fat i de stærkeste teorier i videnskaben, eksempelvis Einsteins Relativitetsteori. Kapitlerne understøttes af figurer og billeder. Bogen rundes af med et takke-afsnit og en litteraturliste.
En rigtig fin introduktion til det, der er fundamentet for naturvidenskaben, som vi kender det i dag. Der fortælles om de store opdagelser gennem tiden, som har ført naturvidenskaben derhen, hvor den er i dag. Letlæseligt og er gjort letforståelig også, selvom der er tale om store, tunge og komplicerede emner. Giver et godt udgangspunkt for at undersøge mere om de enkelte emner.
7 ting vi plejer at tro på er en anden bog, der også diskuterer filosofiske spørgsmål, dog uden videre sammenligning i øvrigt.