Affald

Hvem har ret til affald? Har affald overhovedet en ejer? Er det at smide noget væk det samme som at forære det væk? Colombiansk roman om identitet og intimitet for læsere, der ønsker en anderledes og litterær læseoplevelse.

Bogens unavngivne fortæller er nabo til forfatteren Bernardo Davanzati, en stilfærdig eneboer uden nogen egentlig omgangskreds. Da han ved et tilfælde finder Devanzatis kasserede manuskripter i affaldsrummet vækkes hans nysgerrighed og det bliver en natlig (u)vane at gennemrode opgangens skrald for papirer og noter. De sammenkrøllede skriverier indeholder ingen rød tråd, men en række ideer, reflektioner og påbegyndte romaner. Hurtigt begynder fortællerens spørgsmål at trænge sig på - er de mange ord og løsrevne sætninger fiktion eller er der en forbindelse mellem de afbrudte tekststykker og forfatterens eget liv? Grublerierne lader ham ikke i fred, og det, der starter som et ønske om at vække egen kreativitet udvikler sig til en besættelse; en slags litterær stalking.

Interessant og velskrevet sydamerikansk roman med en lidt melankolsk grundtone. De mange fragmenter og litterære tekststykker kræver en trænet læser, der formår at sætte de mange ledetråde sammen til en fin historie om ensomhed og kærligheden til det skrevne ord.

Uskønhedens melankoli af den colombianske forfatter Mario Mendoza opruller ligeledes en ældre mands fortid.

Læs hele vurderingen