Bøger / skønlitteratur / roman


Beskrivelse


Bogens unavngivne fortæller finder tilfældigt naboens kasserede manuskripter i affaldsrummet. De sammenkrøllede skiverier indeholder ingen rød tråd, men alligevel vækker de hans nysgerrighed og ønsket om at få svar på spørgsmålet om der er en forbindelse mellem de afbrudte tekststykker og forfatterens eget liv?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2020

af

af

Christine Christensen

d. 22. jan. 2020

Hvem har ret til affald? Har affald overhovedet en ejer? Er det at smide noget væk det samme som at forære det væk? Colombiansk roman om identitet og intimitet for læsere, der ønsker en anderledes og litterær læseoplevelse.

Bogens unavngivne fortæller er nabo til forfatteren Bernardo Davanzati, en stilfærdig eneboer uden nogen egentlig omgangskreds. Da han ved et tilfælde finder Devanzatis kasserede manuskripter i affaldsrummet vækkes hans nysgerrighed og det bliver en natlig (u)vane at gennemrode opgangens skrald for papirer og noter. De sammenkrøllede skriverier indeholder ingen rød tråd, men en række ideer, reflektioner og påbegyndte romaner. Hurtigt begynder fortællerens spørgsmål at trænge sig på - er de mange ord og løsrevne sætninger fiktion eller er der en forbindelse mellem de afbrudte tekststykker og forfatterens eget liv? Grublerierne lader ham ikke i fred, og det, der starter som et ønske om at vække egen kreativitet udvikler sig til en besættelse; en slags litterær stalking.

Interessant og velskrevet sydamerikansk roman med en lidt melankolsk grundtone. De mange fragmenter og litterære tekststykker kræver en trænet læser, der formår at sætte de mange ledetråde sammen til en fin historie om ensomhed og kærligheden til det skrevne ord.

Uskønhedens melankoli af den colombianske forfatter Mario Mendoza opruller ligeledes en ældre mands fortid.