Bøger / faglitteratur til børn

Afrikas farligste dyr

Del 2 af Let faglig

Beskrivelse


Om nogle af Afrikas farligste dyr: bøffel, elefant, flodhest, gepard, giraf, gnu, grib, hyæne, krokodille, leopard, løve, næsehorn, struds og myg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2010

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 16. feb. 2010

Lix 10, deling af sammensatte ord, store typer og verssat tekst indikerer klart, at bogen er egnet til begynderlæsning. Pga. bogens specielle opbygning er den også velegnet til oplæsning og samtale.

Bogen er noget så specielt som en fagbog med en stigende spændingskurve! Tretten gange stilles spørgsmålet, om et dyr er Afrikas farligste. Nogle er farlige, nogle absolut ufarlige, og det begrundede svar kommer så på næste side, inden det på de to sidste sider afsløres, hvad Afrikas allerfarligste dyr er. Tekstmængden er naturligvis begrænset, men indeholder alligevel mange facts, og der er et ganske udmærket og fyldigt billedmateriale.

Der er mange begynderbøger om dyr, fx i fagbogsserierne. Der beskrives farlige og ufarlige dyr fra hele verden, men der er vist ingen, der ligner den foreliggende. Kompilerede bøger om farlige dyr er for lidt ældre børn som fx den nys udkomne Farlige kæledyr eller Dræberdyr - du helst ikke vil møde i serien De 10 farligste.

En fin fagbog til den første faglige læsning, men bogen fungerer såmænd også som en lille spændingsbog.