Bøger / faglitteratur til børn

Afrikas savanne

Del af Let faglig

Beskrivelse


Om de vilde dyr fra savannen i Afrika, f.eks. elefanten, giraffen, næsehornet, løven, geparden og strudsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2011

af

af

Inge Lykke

d. 27. maj 2011

Faglig selvstændig frilæsning til børn fra 8 til 10 år.

I bogen fortælles om savannens vegetation, vejrforhold og dyreliv. Dyrene inddeles i planteædere og rovdyr. Der er en dobbeltside om zebra, giraf, næsehorn, elefant, struds, gnu, impala, løve og gepard. Der fortælles om, hvordan man kan komme på fotosafari for bl.a. at se De fem Store (elefant, løve, næsehorn, bøffel og leopard), som er de fem farligste dyr i Afrika. Der er helsidefotos af nogle af dyrene, dog mangler der billeder af bøffel og leopard. På andre fotosider er der indsat mindre billeder i det store billede. Hver tekstside afsluttes med et spørgsmål relateret til såvel teksten som til børns hverdag, fx hvor meget vejer din madpakke?, hvor højt kan du hoppe?, hvor tit drikker du? osv.

Forlaget Gullhøj udgav i 2001 Savannen - de store dyr og Savannen - de mindre dyr til samme aldersgruppe. Denne nye bog har større fotos og har en strammere opbygning med dobbeltopslag og overskrifter til hvert opslag.

En bog som fint kan bruges, hvis man ønsker en ny letlæsningsbog om emnet. Dog kan alle spørgsmålene godt virke forstyrrende, når man er ved at drømme sig ind i livet på savannen, selvom hensigten er, at børnene skal forstå teksten bedre.