Billedbog om et elsket kæledyrs død. Albert elsker sin kanin Pjuske. Men en dag ligger Pjuske livløs i buret. Albert tager den med over til mormor, for hun kan reparere alt. Men ikke lige denne gang! Albert begraver Pjuske i mormors have. Aldrig mere vil han have kæledyr - lige indtil den dag, hvor et par små killinger pludselig er der! Hverken forfatter eller illustrator har udgivet andre bøger i DK. Teksten er forholdsvis lang, i en meget forklarende stil. Illustrationerne er i en farverig douche stil, med store enkle tegninger, som fint støtter og uddyber teksten. Illustrationerne er ikke specielt udtryksfulde i persontegningen, og det gør at personerne kommer til at virke lidt for stive i udtrykket. Der findes flere bøger om kæledyrs død, i 2003 udkom Op med humøret Emil, som også fortæller om en kanins død. For målgruppen de 4-7-årige.