Bøger / skønlitteratur / roman

Afstande over vand


Beskrivelse


Tom vender hjem fra USA med store planer om at udvikle sin hjemegn omkring Lille Fuglede på Vestsjælland. Samtidig bliver han konfronteret med episoder og personer fra sin opvækst, som han aldrig har forliget sig med.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2020

af

af

Christine Christensen

d. 2. juni 2020

Den ambitiøse forretningsmand, Tom, vender hjem fra USA med store planer for sin hjemstavn, Lille Fuglede på Vestsjælland. Men landsbyen er ikke lige så forandringsparat som Tom og fortidens skeletter er ikke sådan at spøge med. For læsere af hverdagsdramaer med lokalkolorit.

I mange år har Tom drømt om at udvikle og udbygge sin fødeby, en hensygnende landsby på Vestsjælland. Tom har store planer og penge til at bakke dem op og de første mange måneder kører byudviklingen da også på skinner, ligesom Toms eget liv får mere og mere mening. Desværre er det næsten umuligt at frigøre sig fra tidligere tiders destruktive relationer og gamle hemmeligheder skvulper op til overfladen og spænder ben for alle Toms ambitiøse ideer. De faste holdepunkter bliver færre og færre og langsomt, men sikkert taber Tom alle sine æg på jorden, da landsbyens skjulte hierarki for alvor viser sin magt og styrke.

Velskrevet, underholdende, ekstrem - til tider næsten karikeret - roman om alt det, der lever på skyggesiden i et lille indavlet samfund. Misbrug, overgreb, selvtægt, hævn og mobning hører hverdagen til og de små glimt af kærlighed, sammenhold og venskab er ikke nok til for alvor at bryde årtiers strukturer og mønstre.

Erling Jepsen har samme lettere kyniske tilgang til landsbylivets paradokser og udfordringer i fx Frygtelig lykkeligPiazza del Popolo Piazza del PopoloErling Jepsen har samme lettere kyniske tilgang til landsbylivets paradokser og udfordringer i fx Frygtelig lykkelig .


litteratursiden.dk

d. 17. apr. 2020

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 17. apr. 2020

Hårrejsende og underholdende roman om Tom, der vender hjem til sin vestsjællandske barndoms-landsby for at iværksætte et storstilet projekt. Men de lokale er ikke alle på hans side. Tom er en 50-årig ...