Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Aftalt spil

Del af Læselyn

Beskrivelse


Krimi. Blake er en fremragende fodboldspiller, men da han også gerne vil hjælpe sin mor med huslejen, kommer han i et alvorligt dilemma.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2009

af

af

Boy Olesen

d. 9. dec. 2009

Bogen henvender sig til elever fra ca. 5. klasse altså fra ca. 12 år, og er velegnet som selvlæsning. Bogen er tilrettelagt til børn og unge, som er mindre læsestærke og mindre læsemotiverede.

Korte enkle sætninger, uden svære ord og en god typografi, sammenholdt med en spændende, socialrealistisk historie, er det bærende i denne bog. Blake og Dan er venner. Blake kommer fra små kår, hvor hans mor har svært ved at kunne betale huslejen. Dan derimod har alt og får alt. Blake og Dan vil gerne lige prøve den nyanlagte fodboldbane, og kravler derfor over hegnet ved stadion. Ved en tilfældighed hører Blake en samtale gennem et åbent vindue, som han går forbi, omhandlende noget med at tage penge fra en opsparingskonto. Blake bliver opdaget, og presses til at spille dårligt i den kommende kamp, og undlade at score mål, som belønning får han præcis de 3000 kr. hans mor mangler til huslejen. Blakes dilemma mellem at hjælpe sin mor og at spille godt fodbold, bliver hans helt store udfordring.

Bogen passer fint ind i forlagets Læselyn-series koncept.

Gode identifikationsmuligheder, læsevenlighed og meget spænding vil gøre denne bog til en meget læst bog.