Rebecca er startet på HHX. Men i klassen er der ingen der ser Rebecca - de ser kun hendes tunge kørestol med de orange reflekser. Alt det, der skulle have været en ny start i et nyt fællesskab falder hurtigt til jorden. Men heldigvis har Rebecca en drøm, en drøm hun arbejder hårdt for at realisere. For 13-16-årige og unge voksne.
Rebecca ønsker mere end noget andet at blive set som den hun er og kæmper indædt for at blive synlig. Hvis hun nu beviser, at hun er klog - så vil de andre vel indse, at man ikke er dum, bare fordi man har et handicap og er lænket til en kørestol? Men hvad er egentlig vigtigst? At kæmpe for andres accept eller finde ro og styrke i den man er?.
"Aftryk" er en stærk historie om ensomhed, mobning og ikke mindst drømme. En historie der får os til at forstå vigtigheden af at kunne se mennesket bag et handicap og turde række ud.
Ungdomsbøger om handicaps, ensomhed og mobning er ikke det, der optager mest plads på ungdomshylderne. Men et godt bud er Helt som de andre fra 2018.