Bøger / skønlitteratur / fantasy

Aiglans garde

Del 2 af Abaddons arv

Beskrivelse


Fantasy. Erik, Odd og hans søster Marlen er blevet spredt for alle vinde. Marlen er blevet bortført af en magiker, der vil lære hende at bruge magi, og Erik har fået overmenneskelige kræfter, der kommer ham til gode imod den fjendtlige hær, der dukker op og truer freden i Aiglanar.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2013

af

af

Michael Olsen

d. 22. maj 2013

Bogen Aiglans garde, 2. del af Abbadons arv henvender sig til ældre teenagere og voksne læsere af dansk fantasy. Forsiden og bagsideteksten formidler bogen fint, men det vil være en god ide at starte med første bind, Vraggods, 2010, da man ellers kan have svært ved at finde rundt i handlingen.

I andet bind i serien er de tre hovedpersoner Erik, Odd og Marlen ikke længere i kontakt med hinanden. Marlen er blevet bortført af en magiker, da han mener, at hun har gode muligheder for at forstå og benytte magien. Erik er blevet optaget som soldat i Aiglans garde og Odd leder efter sin søster Marlen. De bliver alle udsat for forskellige fysiske og psykiske prøvelser, der er med til at udvikle deres personlighed og som lover godt for den videre historie. Sven Damgaard Ørnstrup har fuld kontrol med sine romanpersoner, fantasy-genren og sit plot. Personerne virker levende og sproget er fint, omend det måske en gang imellem bliver lidt for gammeldags. Kan man lide fantasy med fokus på action og en interessant verden, så er Aiglans garde et godt bud.

Bogen Aiglans Garde tilhører genren episk fantasy, og i den forbindelse vil det være naturligt at henvise lånere til de mere kendte forfattere såsom J.R.R. Tolkien eller George R. R. Martins serie En sang om is og ild.

Kan man lide fantasy med fokus på action og en interessant verden, så er Aiglans garde et godt bud. Men begynd med første bind i serien.


Himmelskibet

Nr. 37 (2013)

af

af

Thomas Winther

Nr. 37 (2013)