Spil / computerspil

Air missions - Hind


Beskrivelse


Flysimulationsspil. Helikoptersimulation. Sæt dig bag styrepinden i en klassisk russisk kamphelikopter og flyv den sikkert igennem 15 missioner i forskellige verdensdele. Hører du til de utålmodige kan du kaste dig ud i deathmatches eller instant action.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2018

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 17. okt. 2018

Sæt dig bag styrepinden i en klassisk russisk kamphelikopter og flyv den sikkert igennem 15 missioner i forskellige verdensdele. Fra 15 år.

Air missions - Hind er en helikopter-simulation som baserer sig på den legendariske russiske helikopter, Mi-24 Hind, som er et mix mellem en troppetransport-helikopter og en flyvende kampvogn. I de 15 missioner som spillet rummer, skal man løse en række kamprelaterede og taktiske opgaver. Missionerne rækker fra ødelæggelse af anti-luftskyts batterier til luftkampe mod fjendtlige helikoptere. Før man kommer så langt skal man naturligvis lære at manøvrere med helikopteren, fx i test-mode. Spillet rummer femten missioner spredt over lokationer i Centralasien, Østeuropa, Det Arktiske Ocean og Sydøstasien. Udover testmode indeholder singleplayer også campaign, deathmatch og instant action. I multiplayer er der mulighed for co-op missioner. Sprog: engelsk.

Air mission - Hind er et lidt middelmådigt helikopterspil, der som udgangspunkt har et godt gameplay-layout, men hvor finishen mangler og hvor nogle af missionerne er meget til den korte side. PEGI: 16 med ikon for vold. Kan spilles fra 15 år.

Spillet minder i sin idé lidt om Strike-serien, som udkom i 1990'erne, dog kun de sidste to udgivelser til Playstation.



Informationer og udgaver