Bd. 7 i Akira-serien starter med et kort resumé af de forudgående begivenheder, og det er godt. Intrigen i det store efter katastrofen-epos er efterhånden temmelig indviklet, og der er mange parter involveret i kampen om kontrollen over Akira. Tetsuo er p.t. ude af spillet, men Kay og Kaneda, "Obersten", Mama Miyako og mange andre er fortsat på banen. I det nye album dukker der endda endnu flere grupperinger op, som gerne vil tage del i det spegede spil om Akira. Her mere end 800 sider inde i beretningen har de unge og voksne læsere stadig kun fået antydninger af den mystiske Akiras kræfter; men det betyder ikke, at interessen for handlingsudviklingen af den grund er svækket tværtimod. Otomo gør da også, hvad han kan for at holde spændingen ved lige, og hans billedside understøtter anstrengelserne fornemt. I modsætning til mange af hans japanske kolleger formår Otomo at operere med en meget klar og letlæselig billedside, uden at det går ud over detaljerigdommen i tegningerne. Tegnerens blanding af vestlige tegneserietraditioner og typisk japanske udtryksformer befinder sig fortsat på et højt kunstnerisk kvalitetsniveau, som er medvirkende til at fastholde læserne i et jerngreb under læsningen og som efterlader dem i en utålmodig venten på fortsættelsen efter læsningen.