Forf., dr.jur. og professor v/ Kbh. Univ., gennemgår her aktie- og anpartsselskabsretten, et område af stor betydning for mange erhvervsvirksomheder og for samfundet iøvrigt. I den minutiøse fremstilling berøres alle aspekter omkring a/s- og aps-retten: anvendelse, kapital, ledelse, regnskab, revision, fusion, ophør m.m. Den sprogligt stringente redegørelse rummer henvisninger til relevante love, domme og lovkommentarer, dels i selve teksten, dels i de fyldige ledsagende noter. Forf. udgav i 1970 Aktiselskabsret, 2. udg. og en tilsvarende bog om a/s og aps. i 1973. Udviklingen (bl.a. nye selskabslove i 1973, diverse EF-direktiver siden 1973) indenfor området har imidlertid nødvendiggjort en helt ny bog om emnet til afløsning for ovennævnte. Nærværende titel henvender sig til jurister, revisorer og andre med professionel interesse for eller indsigt i emnet, der iøvrigt kan findes behandlet hos Paul Krüger Andersen: Aktie- og anpartsselskabsret (1984) og i en kommenteretlovudgave: Bent Græsvænge m.fl.: Aktieselskabsloven af 1973, 1.-3. udg., 1973-85 og samme forf.'s tilsvarende om aps-loven, 1.-3. udg., 1974-85. Litteraturhenvisninger og specielt til brug i referencearbejdet: doms- og stikordsregister.