Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Al & Brock. Samlealbum 1 : 1977

Samlealbum 1 af Al & Brock

Beskrivelse


Tegneserie. Strømerne Al og Brock er som olie og vand. Da de skal bekæmpe en bande af fantomgangstere og tage sig kærligt af nogle våbensmuglere, sker det ikke uden at smadre samtlige biler på deres vej.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. jan. 2020

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 2. jan. 2020

Der er glødende asfalt og gemene forbrydere i denne klassiske actiontegneserie fra 1977 om to strømere med benzin i blodet. For store børn og nostalgiske voksne.

Serien om de to umage betjente Al Russell og "Brock" Brockowsky kom på dansk i magasinerne "Tempo" og "Supertempo" og senere i deres egen albumserie i årene 1979-81. Nu udkommer serien i samlebind med to albums i hver. Den tykke vildbasse af en strømer Brock smadrer den ene tjenestebil efter den anden, men da han bliver partner med den unge, regelrette betjent Al, får han sin sag for. I dette samlebind skal de tage sig af en bande røvere på fire hjul og nogle våbensmuglere - alt sammen til fare for både trafikken, andre billister og deres patruljebilers ve og vel. Samlebindet indeholder historierne "Fantomgangsterne" og "Sabotage".

Det lader sig ikke skjule, at vi har at gøre med en tegneserie, der har over 40 år på bagen. Tegningerne er fra en anden tid, og historierne er hverken subtilt eller specielt sammenhængende fortalt. Til gengæld er serien gennemført underholdende som en biljagtsfilm med Burt Reynolds eller en episode af Gøg og Gokke. Biljagterne er tegnet dynamisk og med flot fornemmelse for fart og kaos. Al og Brock er absolut hyggeligt selskab - på den gode, gammeldags måde.

Forfatteren har blandt andet også stået bag serien om "Allan Falk", der også genudgives i disse år og som appellere til samme publikum.



Informationer og udgaver