Alaska er den største og nordligste stat i USA. I Alaska lever der mange forskellige dyr, som kan tåle den kolde temperatur, fx den største brune bjørn i verden. Letlæst fagbog til de 7-9-årige.
I “Alaska", der er en del af serien “Fakta 2. Dyr og planter", kan man bl.a. læse om hovedstaden Juneau, som man kun kan komme til med skib eller fly, fordi der ikke er bygget veje til byen. Herefter kan man læse om, at Alaska blev solgt af Rusland til USA i 1867, og at der lever cirka 20 forskellige folkeslag i Alaska. Som i de andre bøger i serien er teksten delt ind i 6 kapitler med hver sin overskrift. Hvert kapitel fylder et opslag med tekst, tekstbokse og fotos i farver. Forrest er indholdsfortegnelse og bagest stikord og ideer til, hvor man kan finde mere viden om emnet. Bogen har let-tal 16 og lix 20, og der kan frit hentes elevopgaver til brug ved faglige læsekurser i indskolingen. Bogen afsluttes med henvisninger til andre bøger og YouTube-søgninger.
Det er en god fagbog, der er læsepædagogisk veltilrettelagt. Den har et godt layout, med en overskuelig tekst på venstre side og rigtig flotte farvefotos på højre side. Bogen giver et fint indblik i Alaska, og billederne inviterer til læsning og indeholder masser af stof til samtale.
Det er svært at finde andre lette fagbøger om Alaska, men i bogen USABrune bjørne kan man læse om , og i bogen Brune bjørne kan man også læse om brune bjørne som lever i SverigeDet er svært at finde andre lette fagbøger om Alaska, men i bogen USA kan man læse om USA, og i bogen kan man også læse om brune bjørne som lever i Sverige.