At »turiste« i Albanien er p.t. kun muligt via de såkaldte venskabsrejser, som herhjemme arrangeres af Dansk Albansk Forbund. Alligevel kan man ikke frit bevæge sig omkring, men holdes bogstavelig talt i snor af de officielle guides, der bestemmer hvad man skal se i landet og hvordan og hvorfor. H. E. Sørensen har været på en sådan 14-dages tur i juni 1973 og fortæller indledningsvis om landets omskiftelige historie og derudover om de alm. seværdigheder og de arrangerede besøg i en børnehave, en pionerlejr, en arbejdslejr samt på diverse fabrikker. Overalt er han blevet indoktrineret med det officielle marxistisk-leninistiske Albaniens syn på sig selv og andre lande og stolthed over egne fremskridt. Heldigvis er forfatteren ikke nogen ukritisk tilhører, men indskyder sine egne mere eller mindre vurderende bemærkninger, og hans indtryk fra rejsen er et letlæst og anvendeligt supplement til den i øvrigt sparsomme litteratur om Albanien. Bogen er i ikke særligt handy kvartformatmen ellers pænt udstyret med private og officielle fotos og tegninger.