Grundideen i serien er at lade den fordrevne ridder Aymar, retsmæssig herre til Mauryskoven, rejse rundt i det middelalderlige Frankrig sammen med sin tro væbner Olivier. Forfatteren brugerham mest som iagttager og lader ham kun ufrivilligt deltage i de voldsomme begivenheder, der fortælles. Fordelen ved denne fortælleteknik er, at der kan fortælles nye historier med nyehovedpersoner og samtidig kan gamle kendinge bringes frem på scenen i nye konstellationer. Således krydses Aymars og mureren Germains veje igen i album nr. 5. Sidst vi hørte til Germain havde hansluttet sig til en gøglertrup med plat og tyveri som vigtigste indtægtskilde. Nu har gruppen udviklet sig til en veritabel terrorbande, med mord og røveri som speciale. Gensynet med Aymar bliverskæbnesvangert for Germain. Mureren bliver kvit med ridderen, men prisen bliver dyr. Det er en fortælling der passer ideelt til Hermanns talent for det dramatiske. Hans brug af indklippedesceneskift for at intensivere spændingen oghans evne til at lade billederne fortælle både selve historien, men også fange tidens store sociale forskelle, er flot. Serien kan læses for sinumiddelbare spænding fra omkring 6. kl., men bedst udbytte opnåes nok af elever i 8.-10. kl. og voksne. Albummets forside er iøvrigt underligt fladt og konturløst. Lidt af en skuffelse, da Hermannellers er kendt for sine dramatiske og fascinerende forsider.