Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Aldrig mere Milena? : en lille fortælling om en dreng, som er blevet træt af det der med kærlighed


Beskrivelse


David kommer til at sige noget sårende om kæresten Milena, som bliver hjemme fra skolen. David forstår det ikke, men lider alskens kvaler og beslutter at slå op med hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2003

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 29. aug. 2003

I denne fjerde bog i serien om David og Milena, som begyndte med Den pige jeg elsker hedder Milena (99/11), bliver David narret til at sige noget grimt om Milena, som han slet ikke selv opfatter, at han har sagt. Milena bliver så såret, at hun holder sig hjemme fra skole, og David bruger hele ugen på at spekulere over deres forhold og over, om han skal slå op med hende, fordi det hele er så svært. David beslutter sig for at gøre en ende på forholdet, men inden han får samlet sig sammen til det, er han og Milena blevet kærester igen. Som i seriens foregående bd. udspiller handlingen sig over en uge. Vi følger den tænksomme Davids tanker, der er beskrevet i et letflydende, poetisk sprog, som med sine korte sætninger er ganske let at læse. Per Nilsson viser endnu engang sin store indlevelsesevne i sin beskrivelse af Davids kvaler, og fjerde bind i serien er lige som forgængerne en charmerende og humoristisk lille hverdagshistorie, der giver stof til eftertanke. Som forgængerne illustreret med Pija Lindenbaums sjove s/h stregtegninger. Velegnet til oplæsning fra ca. 7 år og til selvstændig læsning fra ca. 9 år.