Direkte fortsættelse af Enebarn, 1995, om den forkælede Karen, hvis verden nærmest styrter sammen, da hun opdager, at hendes far har en søn fra et tidligere forhold. Nu er Karen blevet 15 år og er kommet på gymnastikklubbens eftertragtede elitehold, der skal på opvisningstur til Japan i sommerferien. Men hun har problemer både med klassekammeraterne og med at tilpasse sig stemningen mellem elitegymnasterne, og da hun bliver voldtaget til en fest og ikke kan få sig til at sige det til nogen, er hun ved at opgive det hele. Men så er Rasmus alligevel ikke forelsket i Mia.... Som i Enebarn giver forfatteren et godt og troværdigt billede af såvel personer som miljø, Karen reagerer helt som den pubertetspige, hun er, med af og til ret urimelige krav især til forældrene og en del nykker, men hun har da også en række reelle problemer at slås med, problemer, som mange af hendes jævnaldrende og lidt yngre medsøstre vil identificere sig med. Mobning, våde fester, angst for ikke at slå til, forelskelse og jalousi og ikke mindst det at blive voldtaget af en bekendt er relevante emner for målgruppen og er her godt og nænsomt beskrevet. Velskrevet og let at gå til og vil finde sit publikum blandt de 11-15 årige piger.