I en sommerstorm forliser en båd med 3 om bord. Lærke redder sig i land på en ø, og her begynder på sin vis en robinsonade. Men øen er dansk og beboet - på denne tid også af turister, hvilketgiver nogle muligheder for overlevelse. Alligevel går der et par mdr., hvor hun holder sig delvis skjult og i hvert fald anonym. Det er den ydre handling, der ikke må forlede én til at satse pårobinsonalderen. Bogen kræver mere modne læsere. Lærke er 16 år. Men det får læseren først at vide, da hun ved et kig i en avis erfarer, at faderen, der sejlede båden, er død. Bogens indre liv erLærkes modningsproces gennem bearbejdelsen af forholdet til faderen, af sorgen, af den indre strid mellem fortvivlelse og livsdrift. Så stærkt oplever hun smerten, at hun ser og taler med faderenog henter en ny styrke derved. Ofte fornemmes bogen på kanten af det sandsynlige, også psykologisk, men det fratager den ikke kvalitet og heller ikke den kvalitet, at læseren også begynder at tænkesig om. På beggeplaner - også sprogligt set, vil den let gribe læsere i 7.-9. klasse.