Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Alene ud i verden


Beskrivelse


Hans Christian har det ikke godt i Odense. Han vil til København og være skuespiller. Men der er ikke let, når man kun er 14 år og må rejse alene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2003

af

af

Karen Engelund (skole)

d. 8. aug. 2003

Ny serie, foreløbig 4 bøger, med løsrevne hverdags-anekdoter fra H.C. Andersens barndomsliv. Sidst i alle 4 bøger findes et fakta-afsnit med den historiske kontekst. En sær dreng handler om den 5-årige H.C. som er anderledes end andre børn. Familiens fattigdom og drømmen om et bedre liv beskrives. I Isjomfruen er H.C. 7 til 11 år, en periode hvor han bl.a. mister sin far og gør sig tanker om tro og overtro. I Spådommen er H.C. blevet 13 år og spås en lys fremtid efter mange nederlag. I den 4. bog Alene ud i verden skaffer 14-årige H.C. penge til at kunne rejse til København. Bøgerne er stilfuldt illustreret med sort/hvide kul-tegninger. Tegningerne skildrer fornemt hver en stemning og hver en fure i fattigmandsansigter. Også historiske steder illustreres. Sprogtonen og billedsiden understreger svære og fattige vilkår, hvilket giver bøgerne et lidt dystert udtryk. Bøgerne har letlæsningsformat, lix 11-13, og teksten er sat op i korte tekstblokke. Fakta-siderne er anderledes tekstmættede og vanskeligere. Fuldt udbytte af bøgerne kræver en meget moden selvlæser fra 10-11 år og allerhelst en sammenhæng at læse historierne i. Bøgerne er derfor oplagte til emnearbejde om H.C. Andersen og hans samtid.