M. Boisen, Albert & Leth, F. Berliner og sidst Eigil Søholm i 2000 er blandt de, der har oversat Alices tur gennem kaninhullet til dansk. Leonora Christina Skov er sidste skud på den stamme, og skal Carrolls nonsensfortælling stadig kunne sælges til børn i dag, kan det simpelthen ikke gøres bedre. Oversættelsen sprudler af energi og sans for sproglige finurligheder, den er frisk og nutidig og - frem for alt sjov! L.C. Skov har ikke bibeholdt Mogens Jermiin Nissens digte, som flere af de andre udgaver har, men valgt helt nye sange, som Alice kan kludre i, og både "Den danske sang...", "Mariehønen Evigglad", "Jeg ved en lærkerede" og "Jens Vejmand" får en tur gennem hendes velsmurte digteriske vridemaskine. Det er rigtig flot og ret morsomt, ikke mindst for en voksen oplæser, som samtidig kan benytte lejligheden til at introducere lidt af den danske sangskat for tilhøreren. Desværre følger Martine Nordvigs sort/hvide tegninger slet ikke samme humoristiske linje, hendes stil er efter min mening både for stiv og voksen. Derfor er Alice i Undreland (Søholm) med Helen Oxenburys tegninger stadig den flotteste og mest helstøbte udgave. Men den stædige, selvretfærdige Alice har fået et nyt liv i selskab med Skov, og det er blevet væsentlig sjovere at læse om. Først og fremmest til oplæsning med start fra ca. 8 år.
