Bøger / faglitteratur

Aliens


Beskrivelse


I 1961 blev det amerikanske ægtepar Betty og Barney Hill angiveligt udsat for en kortvarig bortførelse af rumvæsener hvorunder de blev ført op til et stort rumskib og underkastet forskellige undersøgelser. Her undersøges den videnskabelige holdbarhed i deres historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 2013

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 12. juli 2013

Skriftet henvender sig til interesserede i UFO'er og ekstraterrestriale væsner.

Forfatteren har skrevet en række bøger på et mere naturvidenskabeligt plan, som alle beskæftiger sig med at aflive internationalt kendte ufohistorier. Denne gang om en ufobortførelse af et amerikansk ægtepar i 1961. Den medførte en veritable bølge af kidnapningspåstande blandt ufotilhængere. Skriftet gennemgår det sparsomme og fantastiske bevismateriale, og støtter sig på mere jordnære forklaringer, bl.a. niecens bog om ægteparret fra 2007, psykologer mv. Skriftet gennemgår også kort, hvordan episoden satte sig spor i film og litteratur samt lignende tilfælde inden for folketroen. Bogen er letforståelig og illustreret med fotoer og ægteparrets ubehjælpsomme tegninger af episoden. Den er indbundet i plastikomslag.

Forfatteren er den eneste, der flittigt holder liv i emnet. Dette skrift overlapper flere af hans tidligere, fx Besøg fra rummet, 2011, der dog behandler emnet mere bredt og for folkeskolen.

Heftet afkræfter en ufomyte som vist ikke ret mange læsere i dag anser for særlig sandsynlig.