Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Alkymik

Del 3 af Septimus Heap

Beskrivelse


Fantasy. Et ondt spøgelse spreder sygdom og død, og troldmandslærlingen Septimus Heap og prinsesse Jenna kommer i store vanskeligheder. Problemet skyldes begivenheder 500 år tidligere, og pludselig befinder de sig i denne fjerne fortid.

Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Bo Knudsen

2008

Er som de to første bøger i serien for fantasyglade børn fra ca. 11 år, oplæsning et par år tidligere. Tilhørsforholdet til serien fremgår tydeligt af den gode forside og det lækre layout, der tiltrækker det rigtige publikum. Nye læsere kan ikke starte her.

I 49 kapitler (7x7) hører vi om troldmandslærlingen Septimus Heap, der er syvende søn af syvende søn. Der er et godt persongalleri, med troldmænd og -kvinder, drager, prinsesser og adskillige genfærd. En længst afdød dronning vækkes til live igen og spreder ødelæggelse. Begivenheder 500 år tidligere er årsagen, og pludselig befinder hovedpersonerne sig i denne fjerne fortid. Bind 1 var med præsentationen af bøgernes univers og intrigerne mellem personerne bedre end dette bind, hvor der ikke er tvivl om, hvem der er gode og onde. Det er dog stadig en velskrevet fantasy med et overbevisende univers. Fine små tegninger indleder hvert kapitel, og en god linjeafstand gør siderne overskuelige. Flere bind undervejs.

Yngre læsere af Harry Potter og Artemis Fowl vil også befinde sig i godt selskab her.

Absolut læseværdig fantasy for de ca. 11-14-årige. Nye læsere skal begynde med Magik, 2006, der, selv om serien holder et pænt niveau, nok er lidt bedre og indeholder mere spænding om udfaldet end bogen her.