Den 12-årige, nordjyske Kim møder den jævnaldrende Alf, hvis professor-far gæsteforelæser på det stedlige universitet (Aalborg). Ved fjorden kæmper de to drenge mod en bande imaginærekvægtyve. Dette overværes af en flok sprittere, der morer sig og kommenterer kampenes udfald. Da de to får et virkeligt mysterium at opklare, et smykke kaldet Allahs tåre stjæles fra en gammeldame, dropper de for en tid fantasilegen. Bogen ender med, at Alf flytter til Tyskland og Kim ta'r på ferie med sine forældre til Sverige. Persongalleriet er broget og taknemmeligt: en distrætprofessor, en halvskør husbestyrerinde, en arbejdssky ex-tyv, en troldmands datter, sprittere, en skærsliber + den usynlige kvægtyveflok, for blot at nævne nogle. Handlingen er springende ogforvirrende. »Kampene« ved fjorden gentages til det trivielle. Drengenes detektivarbejde kommer sent i teksten og fylder ikke meget. Politifolkene er gengangere fra Mordet på strandfogeden, menbogen mangler forgængerens godemiljøbeskrivelse og elementære spænding. Når der gabes over for meget, bliver resultatet ofte overfladisk og ligegyldigt. Selvlæsning for udholdende læsere fra ca.11 år.