Erindringerne om en opvækst med svigt og savn fra de voksnes side og oplevelser fra et børnehjem vil interessere ældre, der selv kan huske en anderledes barsk tid, hvor man tidligt måtte klare sig selv.
Forfatteren er født i 1947, og hun fortæller om sin barndom, hvor hun havde en utilregnelig, voldelig far og skiftende stedmødre, der ikke viste omsorg eller kærlighed. Tidligt måtte hun tage ansvar for sine søskende. Hun var udsat for mange flytninger og skoleskift. Det værste var at hun altid skulle være på vagt over for de skiftende stemninger i hjemmet og var plaget af angst, uro og mangel på selvværd. Som 12-årig havnede hun på et børnehjem, hvor hun fandt ro og regelmæssighed, men også kæmpede mod stigmatisering og ensomhed, fordi de nærmeste svigtede.
I R. Naabyes bog Børnehjemsbørn, 2003 fortæller 14 mennesker om deres opvækst på et børnehjem og G. Sørensens erindringer: Barndommens dal, 2006 handler bl.a. om et børnehjem i Vestjylland.
Mange ældre vil kunne lide bogen, fordi der stille og nøgternt fortælles om en opvækst med omsorgssvigt og dagliglivet på et fynsk børnehjem på godt og ondt i 60'erne. Det er velfortalt og tankevækkende, fordi hun som en tilsyneladende velfungerende pige alligevel kæmpede med ensomheden og de svigt fra de nærmeste.