"Enten bliver man suget ind i Ulrikkeholms intimt originale univers, eller også finder man hendes udtryk monotont og kedeligt som en langstrakt tunnel. Måske svinger man som lytter mellem de to yderpunkter. For vel er Almanak en musisk poetisk fortælling. Vel har Ulrikkeholm styr på sine virkemidler, men hendes album udgør altså stadig en udfordring. Det er prisværdigt, at hun ikke har skelet til meget andet end sit eget udtryksbehov under skabelsesprocessen, for det er dén tilgang, der gør Almanak original. Ikke desto mindre er udtrykket altså også unødig trangt og langstrakt".