Henvender sig hovedsageligt til interesserede, der følger med i ny dansk litteratur.
Med denne samling af ti noveller får Butzback sin prosadebut. Bortset fra den sidste historie fortæller en jeg-person, der dog har forskellige roller. I en historie iagttager jeg'et en anden iagttager, og i andre historier skuer jeg'et tilbage på erindringer fra skolegangen eller husker nogle afgørende beslutninger, der forandrede livet radikalt. Et fællestræk er dog den ensomhed, personerne tynges af, og som hele tiden gør dem opmærksomme på de relationer, de har til andre mennesker. I flere af historierne er personerne næsten som skygger i deres eget liv, de sætter ikke sig selv i spil og deltager ikke aktivt i at skabe sig en identitet. Butzback nyder at lege med ord og begreber, og flere gange rammer han vellykkede sprogpletskud i spillet med paradokser og modsætninger. Bogen er nydelig og smukt tilrettelagt, og især er de små vignetter, der indleder historierne, rigtig gode. Forsiden er smagfuld, og bagsideteksten giver et godt indtryk af bogen.
Butzbacks tekster bør sammenlignes med den lidt mere eksperimenterende side af litteraturregistret, men emnemæssigt har historierne fællestræk med eksempelvis Katrine Marie Guldager og Jacob Berner Moe.
Butzbacks eksperimenterende noveller er på mange måder en udmærket og lovende debut med flere gode idéer, om end der fortsat er mulighed for at fintrimme det sproglige.