Bøger / skønlitteratur / roman

Altid igen


Beskrivelse


Jay elsker sin selvstændige hustru, Julie. De lægger begge rigtigt mange timer i Jays firma, og de når aldrig at snakke om, hvornår der skal være tid til at drosle ned og starte en familie. Men så kommer Julie ud for en tragisk ulykke. For fans af sexede kærlighedsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2023

af

af

Maria Sjøblom

d. 19. maj 2023

Jay elsker sin selvstændige hustru, Julie. De lægger begge rigtigt mange timer i Jays firma, og de når aldrig at snakke om, hvornår der skal være tid til at drosle ned og starte en familie. Men så kommer Julie ud for en tragisk ulykke. For fans af sexede kærlighedsromaner.

Den kontrollerende Jay har fået sin sag for med sin selvstændige hustru, Julie. Han ønsker at bevare kontrollen og det er ikke kun i soveværelset. Alligevel ønsker hun ikke, at opgive sin karriere som jurist og mener, at han selv må gå på deltid, hvis de skal have børn. Det hele er stadig så frustrerende uafklaret. Nu må de altså snart finde tid til at begynde på planlægningen af en kommende familie, og ikke kun have alt for korte, sexede møder rundt omkring på hotelværelser. Men så kommer Julie ud for en tragisk ulykke, som kan spænde ben for alle deres planer.

Det sadomasochistiske, seksuelle spil mellem Jay og Julie møder på sin vis realistiske udfordringer pga. den tragiske ulykke. Alligevel forekommer Jays kontrollerende adfærd desværre at være lidt i overkanten i stedet for at virke romantisk. 5. del af Pernille Kim Vørs serie "Feisty ladies", der starter med Aldrig igen.

Tara Sue Me skriver i Fristelsen lidt mere realistisk om et sadomasochistisk forhold, som også skal kunne rumme børn og hverdagsudfordringer.