Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Alvilda


Beskrivelse


Forældrene til 11-årige Alvilda og hendes lillebror Alfred skal skilles, og i tre ferier besøger de deres far. Men fortiden og deres slægt har noget at fortælle dem, noget som får stor betydning.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2012

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 2. maj 2012

En tænksom og anderledes roman for børn i alderen 11-13 - hvis de selv skal læse. Højtlæsning fra 9 år. Forsiden med gnistrende blåt isbjerg, dyster himmel og lille pige siger drama og Grønland.

Forfatteren har indtil nu mest udgivet digte, og dette er hendes første roman for børn. Vi følger søskendeparret Alfred og Alvilda i et specielt år af deres liv. Deres forældre skal skilles, og i ferierne besøger børnene deres far tre særlige steder i Norden. En lillebitte dansk ø, en grønlandsk bygd og Reykjavik. Deres ferier bliver ikke alene fysiske rejser, men også tidsrejser i deres slægtshistorie, for der er noget, der skal falde på plads, og den opgave er de to søskende udset til. Først til sidst hos deres specielle farmor, som er asatroende lykkes det at rede trådene ud, og bogens slutning efterlader to stærkere børn og en genforenet kernefamilie. Men inden da har de også været udsat for mange specielle oplevelser. De grønlandske tager prisen! Bogen virker godt researchet og er skrevet i et præcist og enkelt sprog, som ligger godt i munden, og man fornemmer klart stedernes stemning.

Jeg kom til at tænke på mange af Charlotte Blays bøger, de foregår også ofte på rejser og handler om mysterier, der skal udredes. Denne bog kan anbefales til hendes læsere.

En tænksom og anderledes bog, som er spændende på en stille måde, hvis man kan sige det. Rigtig meget nordisk stemning, er drys fantasy og en kærlig familiehistorie, som måske vil have det bedste liv i munden på en god oplæser.


Weekendavisen

d. 25. maj 2012

af

af

Emil Blichfeldt, Helena Blichfeldt

d. 25. maj 2012


Børn & bøger

Årg. 65, nr. 5 (2012)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 65, nr. 5 (2012)