Alvin og Ada vil gerne hjælpe og ringer efter dyreambulancen, da et lille egern falder ned fra et træ. Bogen henvender sig til 6-7-årige.
Alvin og Ada cykler hen i parken, hvor der er marked. Her vil de sælge Lego, biler og bamser og i stedet købe en fuglekasse til en ugle. Da de sidder med deres ting på et tæppe, får de pludselig øje på et stort og et lille egern i træerne over dem. Det store egern løber efter det lille egern. De leger - højt op i træerne og rundt. Da det lille egern vil springe over i et større træ, bliver det bange og kravler ud på nogle meget tynde kviste, der knækker. Alvin og Ada får et chok, da de ser det lille egern falde mod jorden. Ada løfter det lille egern op og kan mærke, at det lever - og de skynder sig at ringe 1812.
En rigtig god historie, som de unge læsere sagtens kan sætte sig ind i. Alvin og Ada udstråler megen positiv handlekraft. De får solgt nogle ting på markedet, får købt deres uglekasse, og de får kontaktet Dyrenes Beskyttelse. Den velskrevne tekst sammenholdt med bogens særdeles gode farvelagte tegninger skaber en læsepædagogisk veltilrettelagt bog.
Bogen kan sammenlignes med Teo og den grå ørnIb får pip og Ib får pip, som også handler om børn og dyrBogen kan sammenlignes med Teo og den grå ørn og , som også handler om børn og dyr.