"Det er som om, Jesper S er gået ind i en dialog med sit eget spejlbillede. Som om, han har befinder sig i et klaustrofobisk, lukket rum. Og det er i og for sig fascinerende nok rent kunstnerisk. For det fungerer - på sin vis - netop fordi det insisterer, og netop fordi det betjener sig af begreber som død og dæmoner, elendighed og lort, brutalitet og svigt, krakeleret asfalt og fraværet af fremtid. Ord, der vil noget ... Jeg er faktisk med på det hele, selv om jeg ikke føler mig talt til".