USA, lige efter anden verdenskrig. Retssagen mod Mildred Gillars, den amerikanske kvinde der var en kendt radiostemme, kan begynde. Et retssalsdrama til et voksent publikum med interesse i anden verdenskrig og mere specifikt i den nazistiske propaganda.
Under anden verdenskrig var den amerikanske kvinde Mildred Gillars "ansat" af den tyske regering, som den tyske radios stemme til Amerika og dermed til de udstationerede amerikanske tropper. Så hun leverede kort sagt nazistisk propaganda dikteret direkte fra selveste Joseph Goebbels. Efter krigen tages hun til fange og i USA starter en retssag mod hende. Anklagen er landsforræderi og den mulige straf er døden! Gillars får hjælp af en rutineret advokat. Men hvordan kan man beskytte en kvinde, som hele USA hader? Og var Gillars bare et instrument (havde hun noget valg) eller var hun også "ond"? Baseret på virkelige hændelser og virkelige personer?.
Al Pacino skinner i denne middelmådige film. Selve ideen er god og der er (godt skjult) nogle vigtige pointer om ytringsfrihed og om, hvordan man kan overleve krig. Skuespillet er dog teatralsk og plottet vil fortælle alt for meget. Det er faktisk først i filmens sidste ti minutter, at man bliver både rørt, oplyst og underholdt. Ville have fungeret bedre som en fem timer lang miniserie.
I Der Fall Collini har vi også et retssalsdrama med tilknytning til anden verdenskrigSagen Collini.