Kan kunsten mon hjælpe os med at betragte verden fra et andet udgangspunkt end vores eget, hvad med døden? Historisk kammerspil for voksne filosofi- og kunstinteresserede.
Den unge poet, Heinrich, forstår sig ikke på at leve. Han er fortvivlet over menneskets og verdenens tilstand, og ønsker at begå selvmord for at undslippe sine kvaler. Dog ønsker han ikke at dø alene og kærlighedsløs, han søger en ligesindet partner i døden og gør alt hvad han kan, for at overtale sin skeptiske kusine til at udleve hans poetiske idealer. Fortvivlet over kusinens afslag møder Heinrich den unge Henriette, der lever et lidenskabsløst og stille liv med ægtemand og barn. Henriette afviser dog også Heinrichs ønske om at følge ham i døden, men lader sig langsomt overtale da en uhelbredelig og mystisk lidelse truer hendes helbred.
"Amour fou" er en utrolig smuk film, med en fantastisk, næsten teateragtig scenografi og en billedkomposition, der ligner et Biedermeier-maleri. Det er en historie om weltschmerz og undertrykte følelser og et ønske om at flygte fra virkeligheden fordi den er for svær at udholde. Fortællemæssigt er historien lidt tynd uden megen handling og de bærende karakterer er velspillede, men også ret endimensionelle.
Madame Bovary (Ved Tim Fywell) har også elementer fra senromantikken som forholdet mellem sjæl og krop, menneskets indre og ydre og hverdagen kontra det romantiske ideal.