And nothing hurt

"Med sine blot ni sange på 48 minutter er 'And Nothing Hurt' en meget koncis og koncentreret version af Spiritualized-æstetikken, og det i en overraskende sangbar udgave. Det meget fine sangskriverniveau imponerer, men albummet byder ikke på nogen musikalske eller soniske innovationer. Det er som om Pierce på karrierens angiveligt sidste album har stillet sig tilfreds med at tilbyde sine fans en opsummering af sine dyder snarere end et vildt, bevidsthedsruskende trip".

Læs anmeldelse

"On what may or may not be the final album from his legendary space-rock project, Jason Pierce finally sounds as though he has a hold on his passions, preoccupations, and demons".

Læs anmeldelse

"[Jason] Pierce [er] ganske alene på det ottende Spiritualized-album ... Han har ikke haft råd til forløse de store orkestertanker, men siddet i sit soveværelse og klippet det sammen på en computer. Og det lyder som en katedral af galaktisk skønhed ... På 'And Nothing Hurt' er Jason Pierce stadig lige så begejstret for (og god til!) at flyde psykedelisk gennem verdensrummet, som han har været siden tiden i Spacemen 3 i 1980'erne ... Han letter som regel fra et lille rum med en simpel guitarfigur og lidt folket lejrbåls-stemning og ender i løbet af seks eller syv minutter mellem stejlende guitarer, svulmende hornsektioner, oprørske orgler og hylende synth-sirener. Der er mindre gospel denne gang, og mere plads til skarpt støjende og frit jazzende vildskab i sangenes mediterende gentagelser, men grundfølelsen er som altid melankolsk og transmitteret via satellit. Fra rockens fjerneste galakser, hvor livet ikke gør ondt længere. Man kan sagtens sige, at Jason Pierce har skrevet på den samme Spiritualized-sang i over 30 år, men han afslutter sit værk med ni bjergtagende versioner af den".

Læs anmeldelse

"Jason Pierce har været seks år om at færdiggøre det ottende studiealbum fra Spiritualized. Det er al ventetiden værd ... Den delikat slæbende "Here It Comes (The Road) Let's Go" er det smukkeste, Jason Pierce har begået siden "I Think I'm In Love" fra mesterværket "Ladies And Gentlemen We Are Floating In Space" (1997), der sprængte karakterskalaen og må betegnes som en af de allervigtigste alternative rockplader fra 1990' erne." And Nothing Hurt" har flere lighedspunkter med det mere end 20 år gamle mesterværk. For også på den nye plade er alt unødigt fedt skåret fra, hvilket man ikke ligefrem kan sige om hans øvrige udgivelser i dette årtusinde ... Der [er] ikke en strofe for meget i dette forunderlige miks af spacerock, soul og jazz. Albummet lader kun én ting tilbage at ønske: en snarlig koncert på dansk grund".

Læs anmeldelse