Forfatteren er debutant, men hverken bogen eller forlagets hjemmeside oplyser mere om ham. Anders Kampmand er studerende i fremtidsbyen O, der er totalt domineret af diktatoren Axel Gravesen, der har bygget et samfund, hvor mantraet er at angst er altings ophav, hvorfor kilden til angst må fjernes og folket kun skal stræbe efter opfyldelsen af de basale behov. På sin 21-års fødselsdag får Anders et brev fra sin afdøde far, der viser sig at have været ypperstepræst i det tidligere samfund, X, der blev knust af Gravesen. Anders pålægges og påtager sig en mission af messianske dimensioner: Han skal rejse en bevægelse og knuse magthaverne og genskabe troen på kærlighedens evangelium. På trods af det gennemkontrollerede samfund lykkes det tilsyneladende let at samle store skarer, men overmagten kan undervurderes. Det er en klichefyldt fortælling med svulmende og opstyltet sprog med mange gentagelser, en fabel om det gode og det onde i et science-fiction univers, der teknologisk i forbløffende grad ligner nutiden. Handlingen går trægt, men tager overraskende fart og forlader det forudsigelige i slutningen, men jeg tror desværre, de fleste er stået af inden.