En smuk samling digte med mange sanselige detaljer, der henvender sig til læsere af bl.a. Pia Tafdrup og Edith Södergran. Forfatteren er ikke så kendt og skal formidles aktivt, selv om hun har udgivet syv digtsamlinger før denne.
Digtsamlingen her består af tre afsnit: "Anslag", "Modulation" og "Klangfylde". Alle digtene er kortdigte, der i første del af bogen alle ender meget åbent med en sætning der fortsætter i næste digt. Især i første del, laver forfatteren en lang associationsrække udtrykt gennem fortælleren, der giver et godt flow i læsningen. I anden del er digtene længere og mere afsluttede og i tredje del bliver tonen mere skarp og man fornemmer fortælleren taler til en bestemt person, og forsøger at holde fast i deres kærlighed og begær. Omslaget med tegnede bugnende vinranker i kolde, blå nuancer, giver indtryk af en både kølig og varm vinterhave, og passer utroligt godt til de fintvævede digte, der som krystaller smelter sammen og giver en meningsfuld sammenhæng. Temaerne er længsel, ensomhed, savn og besættelse og forfatteren skriver med sikker, erfaren hånd om emnerne.
Stemningen og især temaerne, begær og besættelse, minder om Tafdrups roman, Hengivelsen. Men man får også associationer til lyrikere som Juliane Preisler, Marianne Larsen og Janina Katz, der alle har dyrket længslen og ensomheden i deres digte.
Stemningsgivende, koncentrerede, minimalistiske digte, der giver læseren optimal mulighed for selv at danne billeder til fortællerens tankestrøm.