Bogen kan læses for sin informationsværdi, som er overordentlig høj, men skal ifølge forfatteren også ses som et debatoplæg til tidens læger og behandlere om at bruge "functional medicine" og ernæringsterapi som et alternativ til gængs lægemedicin.
Mia Damhus er ernæringsterapeut, forfatter mm. I bibliotekerne kender vi hende for flere ernæringstitler fx Harmoniske hormoner, 2000. I den nye bog er hendes ærinde meget ambitiøst - nemlig at åbne en debat blandt læger, diætister og andre behandlere om kostens - ikke bare forebyggende - men også helbredende effekt på sygdomme. Det gør hun ved at argumentere meget grundigt og i detaljen på et ernæringsfysiologisk/biokemisk niveau. Man skal derfor være rigtig godt klædt på for at forstå bogen, eller i det mindste meget tålmodig og motiveret. Er man det, vil man ganske givet være betragteligt klogere efter endt læsning. Her er ikke tale om en prædiken om at spise grøntsager i rigelige mængder garneret med den rette mængde protein og omegaolier. Her argumenteres i en detaljeringsgrad og med så gode referencer, at jeg ikke tror, bogen kan afskrives som en fiks idé. Grafisk er den også professionelt veltilrettelagt.
Vi skal nok tilbage til Eva Lydekon-Olsens Optimal næring, 2. udgave 2001 for at finde noget lige så dybtgående og omfattende. Den nye bog her har dog et helt andet ærinde og fremtræder i sagens natur meget mere i takt med tiden.
Nyeste viden om "functional medicine" på et fagligt højt plan. Bogen er mest for fagfolk.