Kari Sverdrup har skrevet endnu en vedkommende roman for de 13-15-årige om unges dagligliv og problemer især i forhold til familien. Den handler om at træffe vigtige og svære valg, og budskabet er at man skal gøre det, man føler er rigtigt, og ikke udskyde beslutningen af misforstået hensyn til sine omgivelser. Teksten er skrevet i et udmærket, letlæst sprog med Andrine som fortæller. Hun er næsten 20 år og netop flyttet hjemmefra og ind i en lejlighed i Oslo. Synsvinklen er hele tiden Andrines. Enkelte steder bruges jeg-form, men ellers står Andrine lidt på afstand og omtaler sig selv i 3. person, når hun ser tilbage på vigtige tidspunkter i sit liv, fra hun var 12 år. Læseren får et godt billede af en ung piges udvikling og overvejelser, men da romanens øvrige personer kun skildres gennem hende, fremstår de mere overfladiske. Moren er bibliotekar og faren koncertpianist. Når faren er stresset, drikker han for meget, og forældrene har skændtes gennem mange år. Det har påvirket Andrine (og hendes søskende) meget og hele tiden ligget som baggrund for de valg, hun har måttet træffe f.eks. i forbindelse med sin beslutning om at uddanne sig til pianist og i forhold til de skiftende kærester.