Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Andy Warhol


Beskrivelse


Om den amerikanske popkunstner Andy Warhols (1928-1987) liv og udvikling som kunstner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2004

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 25. feb. 2004

I den nye serie om Kunstnere i deres verden repræsenterer Andy Warhol den nye tid, både i kraft af den kunst han skabte, den måde hvorpå kunsten blev skabt og den samfundsmæssige sammenhæng, den indgik i. Warhol var den første pop-art kunstner, en grænseoverskrider, der i sin kunst beskæftigede sig med og tog udgangspunkt i reklamer, berømtheder, tegneserier, film, industriprodukter og rockmusik. Hans største kunstværk blev måske myten om ham selv. En berømthed - et brand - blandt andre berømtheder. Eller, som det fremgår af en af de mange udtalelser, han i bogen citeres for: "I fremtiden bliver alle berømte i femten minutter." Bogen giver et fascinerende indblik i Warhols liv og kunst, opbygget efter samme princip som de øvrige bøger i serien. Dobbeltsiders opslag med fotos og illustrationer, der supplerer en grundig, men letflydende tekst, 12 helsides gengivelser af hovedværker, heriblandt én af de 32 berømte Campell's Tomato Soup-dåser, et Marilyn Monroe-portræt samt stillbilleder fra filmen - eller anti-filmen - "Empire State Building", der udelukkende viser bygningen i samme indstilling i 8 timer! Tidslinie nederst på en række sider, ordforklaring, nyttige henvisninger til andre kilder, bl.a. flere gode internet-adresser, samt stikordsregister bagest i bogen. Der findes ikke andre nyere bøger om Warhol for målgruppen fra ca. 15 år.



Informationer og udgaver