Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Angel - flugt


Beskrivelse


Fantasy. Jorden er ved at blive erobret af de såkaldte engle, der er smukke og forførende - men også onde og farlige. Den 16-årige Willow er en halvengel. Hun kan tyde folks fremtid og drømme. Hun møder den 17-årige engle-jæger Alex, der først vil dræbe hende. Men han opdager, at hun ikke er farlig, og de forelsker sig i hinanden. Sammen skal de nu bekæmpe englene, inden disse udrydder menneskeheden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2011

af

af

Vera Hollerup

d. 4. nov. 2011

Denne bog henvender sig til den store gruppe af unge, der er fascineret af den nye paranormale genre, der handler om unge vampyrer, varulve, feer, ånder og engle. Disse overnaturlige væsener har dog ofte eksistentielle problemer som os andre dødelige, og romantiske forviklinger undgår de heller ikke. Bogen retter sig specielt mod piger. Både titel og forsideillustration viser med al tydelighed bogens genre og indhold. Bogen kræver derfor ingen speciel formidling.

Den 16-årige pige Willow har en speciel tøjsmag og kan reparere biler bedre end de fleste drenge. Men hun kan også se ind i folk og læse deres fremtid, ønsker og drømme. Hun render ind i den spændende 17-årige Alex, der er engle-jæger. Englene har planer om at indtage Jorden og udrydde menneskeheden. De er onde og ubarmhjertige og ligner kun af udseende de engle, vi kender fra Bibelen. Det viser sig, at Willow er resultatet af et intimt møde mellem en engel og en jordisk kvinde: Willow er altså en halvengel og er derfor i besiddelse af specielle kræfter. Det er en spændende og velskrevet bog med et originalt plot. Willow og Alex er et interessant par og er udmærket beskrevet. Bogen er første bind af en trilogi.

Læsere af denne paranormale ungdomsbog vil også synes om Tusmørke-serien af Stephenie Meyer, der har en lignende blanding af svær romantik og eksistentiel problematik.

En rigtig spændende bog, der giver et nyt syn på engle-universet. Bogen vil få mange læsere blandt den store skare af "Tusmørke" fans.