En stor og smuk bog om billedkunstneren Anita Jørgensen og hendes arbejder med monumentale udsmykninger af det offentlige rum, ofte i forbindelse med ny arkitektur. Det er kunsthistorikeren Trine Ross der fortæller om kunstnerens udvikling og karriere, og både interviewer kunstneren selv og nogle af de arkitekter hun har arbejdet sammen med. Anita Jørgensen arbejder bevidst med at hendes værker skal udfordre og korrigere rummet. Mellemrum spiller en stor rolle for Anita Jørgensen, både mellem bygningen og skulpturerne, mellem skulpturerne og i selve skulpturerne. Hendes skulpturer er oftest sammensat af gængse industrimaterialer som jern, bly, gummi, glas og vand. Hun ser materialer som en anskueliggørelse af det mentale rum der kan udvide skulpturens rum og lade det fortsætte ind i tanken. Mest fylder naturligt nok billedsiden, og her er det fotografen Bent Ryberg der har æren for hovedparten af farvefotografierne der på glimrende vis indfanger Anita Jørgensens skulpturer og deres samspil med omgivelserne og hendes intentioner om at lave poesi til rummet. Bogen afsluttes med en kombineret bibliografi og biografi. Den smukke bog vil friste læsere med interesse for ny arkitektur og for kunstens placering i rummet.