Christian Braad Thomsen har flere bøger om store personligheder bag sig, bl.a. Fassbinder, Freud og Hitchcock, og nu er det altså håndboldspilleren Anja Andersen, der står for tur. Der er to grunde til, at han, der næsten intet kender til håndbold, har valgt at skrive om netop Anja. Den ene er, at han blev så dybt fascineret af Anja Andersens spil under VM i Norge i 1993, at han har fuldt hende lige siden. Den anden er det, som mange opfatter som en form for mangel på opdragelse, hendes manglende vilje eller evne til at lægge bånd på sine følelser, noget som tit skader holdet men også i høj grad hende selv. Braad Thomsen har interviewet Anja og hendes forældre i flere omgange, og desuden bygger bogen på tv og avisartikler. Vi hører om Anjas barndom, hvor hun tidligt startede med håndbolden, men sikkert også kunne have nået langt inden for badminton, og derefter følger vi hendes op- og nedture frem til marts 1996, hvor hun er på vej mod det norske hold Bækkelaget igen, og hvor OL i Atlanta står for døren. Braad Thomsen tegner et billede af en pige, som elsker håndbold over alt andet, og som - måske - bliver udsat for den danske jantelov. Men jeg synes ikke rigtig, han formår at trænge ind bag den Anja, vi allerede kender fra medierne.