Bøger / skønlitteratur / dramatik

Antigone


Beskrivelse


Græsk tragedie om den stædige Antigone, der vil sikre sin dræbte broder Polyneikes ligeværdighed i døden ved at insistere på at begrave ham trods herskeren Kreons klare forbud.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 2019

af

af

Per Månson

d. 20. maj 2019

Sofokles drama om den stædige Antigone, der vil sikre sine dræbte brødre ligeværdighed i døden ved at insistere på at begrave Polyneikes trods herskeren Kreons klare forbud. For læsere af klassiske dramaer.

Kreon har nedkaldt dødsstraf over den, der vover at begrave Polyneikes, der skal ligge til bytte for de vilde dyr og fugle. Søsteren Ismene forsøger at tale hende fra det, men står solidarisk med hende, da dødsdommen skal eksekveres. Stykket er opbygget som de fleste klassiske græske dramaer med vekselvirkning mellem hovedpersonerne og kommenterende kor. Stykket er nyoversat og nykommenteret. Bogen er illustreret med fotos af klassisk græsk kunst, der illustrerer myten om Antigone. Fyldigt noteapperat, kommentarer, kort m.v.

Det er en af de store klassikere, som det er en fornøjelse at læse. Kommentarerne kompenserer til fulde for den viden man måtte mangle i forhold til grundmyten.

Bogen er senest oversat af Otte Steen Due - AntigoneØdipus (Ved Otto Steen Due). Lysgaard Lechs oversættelse følger stort set samme principper som hans udgave af Ødipus (Ved Marcel Lysgaard Lech)Bogen er senest oversat af Otte Steen Due - Antigone (Ved Otto Steen Due). Lysgaard Lechs oversættelse følger stort set samme principper som hans udgave af (Ved Marcel Lysgaard Lech).


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2004

af

af

Kent Skov

d. 17. nov. 2004

Brillant rytmisk nyoversættelse af den berømte græske tragedie af den produktive oversætter Otto Steen Due. Stykket handler om den stolte og viljefaste Antigone, hvis brødre har dræbt hinanden i en krigshandling mellem to bystater. Kun den ene bror, Eteokles, fra det sejrende Theben vil kong Kreon, Antigones onkel, give den ærefulde traditionelle begravelse. Antigone sætter sig for i en håbløs kamp mod sin kommende svigerfar Kreon også at få den anden bror, Polyneikes, begravet. Konflikten handler ikke alene om ærestab for slægten, men er også et spørgsmål om slægten og religionen på den ene side mod statsautoriteten på den anden. Antigone spærres inde og begår selvmord, hvilket Haimon, hendes tilkommende mand og Kreons søn, også gør da han opdager det. Både Antigone og Kreon er ubøjelige og begge har ret ud fra deres egen opfattelse og kodeks, men ingen af dem er skyldfri. Konflikten er almengyldig og myten evig aktuel i skiftende traditioner og samfundsformer og har givet inspiration til andre kunstnere og været opført utallige gange. Den nye oversættelse er egentlig tænkt anvendt til en nyopsætning med et mere mundret sprog til scenisk og dramatisk brug. Bogen er smukt illustreret med Peter Brandes' sansemættede fotos af klassiske skulpturer.


Kristeligt dagblad

d. 27. juni 2019

af

af

Søren Chr. Hindsholm

d. 27. juni 2019