Antoine : drengen der fik sit ønske opfyldt

Foto-billedbog af Blackwood, som står for både fotos og tekst. Ved første øjekast er dette en pænt udstyret billedbog i normalt format og med et godt forsidebillede. Det forestiller Antoine,der står med en lykkemønt. Farvefotografierne fortsætter med samme høje tekniske kvalitet (bortset fra s. 13!) af schweiziske børn og landskaber. Også formaterne veksler på en god måde. Ved sidenaf billederne står den dialogrige tekst på korte linjer, men ellers er den ikke gjort letlæst. Allerede i forordet røbes det, at Antoine er blevet frelst, er en overbevist kristen. Bogenshovedbudskab er at skildre, hvordan han kom dertil: han var uforvarende blevet skyld i, at vennen Vilhelm en sommerdag kom i klemme under en træstamme. Efter redningsaktionen lå Vilh. bevidstløs påhospitalet i lang tid. Antoines forældre hjalp ham juleaften med at bede til Jesus igen. Julemorgen lavede han en borg til Vilh., og da han selv afleverede den, vågnede Vilh. op. Sådan blevdrengene frelst, og det er da enrørende historie til oplæsning for 5-8-årige. Jeg er ikke ynder af bombastiske frelstheder - og slet ikke lagt i munden på små børn. Lykkemønten fra forsiden bliversmidt væk på sidste side - den duede jo ikke! Historien kunne være foregået mange steder i alperne.

Læs hele vurderingen

Fotobilledbog (trykt i Hongkong) om en schweizisk dreng, som ved et uheld bliver skyld i, at hans bedste ven kommer alvorligt til skade; ved kærlighed og forbøn lykkes det dog for Antoine atvække vennen op af dyb og langvarig bevidstløshed. Mange mennesker fortæller, at de har oplevet at blive bønhørt, men ved hjælp af mange små romantiske træk i fortællemåden lykkes det her at gøredet utroværdigt. Handlingen strækker sig over mange uger, men den bevidstløse dreng er frisk og rødmosset samme dag, han slår øjnene op. Antoine er ikke på nogen måde overbevisende fortalt, hverkeni tekst eller billeder. Den fortæller ikke noget nyt om Schweiz og ikke noget overbevisende for børn om tro. Det er forfatterens egne farvefotografier og de opfylder i alt fald bibliotekernes kravom overensstemmelse mellem indhold og illustrationer: begge dele er konstruerede og idylliserende. Teksten er sat i tætpakkede spalter med en rimelig stor type og kan læses fra 10 år og læses opfra 6 år. Sproget eret stift skriftsprog, det er tungt at læse op og føles oversat fra engelsk. Det er en udpræget samtryks-serie: der er kommet 3 danske bøger og nu kommer der så 5 af DouglasBlackwood (ny i Danmark).

Læs hele vurderingen