Bøger / faglitteratur

Anvendelse af nyere pædagogik : det gode børne- og voksenliv


Beskrivelse


Med afsæt i børns og voksnes erfaringer beskrives det gode liv ud fra en livsfilosofisk, pædagogisk, psykologisk, neuro- og sundhedspædagogisk synsvinkel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Henrik Munch Jørgensen

2007

Denne pædagogiske fagbog henvender sig først og fremmest til pædagoger og pædagogstuderende. Men den kan også være relevant for andre faggrupper indenfor de pædagogiske fag som eksempelvis lærere og psykologer.

Spørgsmålet "Hvad kan gøre livet til et godt liv?" er udgangspunktet for denne bog, som via teori og praktiske eksempler prøver at belyse, hvordan vi kan medvirke til at fremme det gode liv pædagogisk, psykologisk, neuropædagogisk mv. Emnerne er bl.a. det gode børneliv, det gode liv i et filosofisk perspektiv, det gode liv i et pædagogisk perspektiv, det gode liv i et udviklingspsykologisk perspektiv samt sundhedspædagogik. Det er spændende læsning, som rummer mange interessante teorier og gode praktiske eksempler.

Bogen er en videreudvikling og ajourføring af pædagogikken i de titler, som forfatterne tidligere har medvirket til, som eksempelvis bogen Anvendelse af nyere psykologi fra 2004.

Der findes mange gode grundbøger til faget pædagogik både til pædagog- og læreruddannelsen. Denne udgivelse har et andet fokus- og omdrejningspunkt via udgangspunktet i det gode liv, og er derfor et interessant indspark i den pædagogiske debat.