"På hans tredje album er der støvede hiphop-beats, fransk champagne-house og soulfunk - til gengæld er der ikke skyggen af et hit. Det har selvfølgelig aldrig været et faktum, der alene kan diskvalificere en plade, men man tager sig selv i konstant at skippe til næste track i håb om, at 'nu kommer den' ... Numre som 'Say That' og 'High Living' lyder da klublækre nok, men hvis det skal fungere som andet end baggrundsmusik, kræver det altså noget sangskrivningsmæssigt overskud, som der bare ikke er på denne plade".